Ligeværd Storkøbenhavn
  • Formål
  • Vedtægter
  • Nyhedsbreve

    UFL Storkøbenhavn
  • Formål
  • Bestyrelse
  • Vedtægter
  • Information
  • Aktiviteter
  • Billeder
  • Kurser
  • Medlemsblad
  •  

    Vedtægter for Ligeværd Storkøbenhavn

    Lokalforening u/Landsforeningen Ligeværd

    7

     

    §1. Foreningens navn og hjemsted

    Foreningens navn er Ligeværd Storkøbenhavn - Lokalforening under Landsforeningen Ligeværd. Foreningen dækker Københavns Amt samt København og Frederiksberg kommuner. Foreningen har hjemsted i Gladsaxe kommune.

     

    § 2. Formål

    Lokalforeningens formål er at arbejde for ligeværdige vilkår for børn/unge/medborgere med særlige behov, begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder. Foreningen arbejder for at fremme forståelsen for målgruppens vanskeligheder via samarbejde med det offentlige/lokalpolitikere og private.

     

    Gennem etablering af selvhjælpsgrupper og aktivitetstilbud støtter foreningen målgruppen og dennes familier. Foreningen arbejder for at fremme det sociale netværk, samt forbedre bolig-, fritids- og jobsituationer, der dækker disse særlige behov.

     

    Enkeltpersoner kan ikke opnå pengestøtte gennem foreningen.

     

    § 3. Medlemmer

    Som medlem kan optages enhver, som sympatiserer med Ligeværd Storkøbenhavns formål samt foreningens målgruppe. Medlemmet har stemmeret på Landsforeningen Ligeværds generalforsamling, samt på Ligeværd Storkøbenhavns generalforsamling.

     

    § 4.  Bestyrelsen

    Ligeværd Storkøbenhavn ledes af en bestyrelse, der består af 7 medlemmer, hvis funktionsperiode er to år. Heraf udpeger Ligeværd Storkøbenhavn 3 medlemmer til at sidde i Unge for Ligeværd Storkøbenhavns bestyrelse. Tre henholdsvis fire bestyrelsesmedlemmer er på valg i henholdsvis lige og ulige år. Bestyrelsen fastlægger nærmere retningslinier herfor. Bestyrelsen vælger selv sin formand, næstformand og kasserer. Desuden vælges for et år ad gangen 2 suppleanter. Suppleanterne kan deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Beslutninger træffes efter reglerne om almindelig stemmeflerhed. Dog er formandens stemme afgørende ved stemmelighed.

     

    § 5. Generalforsamlingen

    Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år inden udgangen af marts. Stemmeberettiget og valgbar er ethvert medlem af lokalforeningen. Der indkaldes med mindst 3 ugers varsel med angivelse af dagsorden, der mindst skal indeholde følgende punkter: 

     

    1.       Valg af dirigent og stemmetællere

    2.       Godkendelse af referat fra sidste års generalforsamling. 

    3.       Beretning om foreningens virke

    4.       Fremlæggelse af regnskab

    5.       Indkomne forslag (skal afgives skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen)

    6.       Budget og næste års kontingent

    7.       Valg til bestyrelsen

    8.       Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

    9.       Valg af revisor samt suppleant for denne (vælges for 1 år ad gangen)

    10.    Eventuelt

     

    Generalforsamlingens beslutninger træffes efter reglerne om almindeligt stemmeflertal. Der skal være skriftlig afstemning hvis dirigenten eller et medlem ønsker det. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt

     

    § 6. Ekstraordinær generalforsamling

    Såvel et flertal af bestyrelsen som en tredjedel af medlemmerne kan foranledige en ekstraordinær generalforsamling afholdt. Indkaldelse hertil skal ske inden 2 måneder fra anmodningen og med mindst 14 dages varsel.

     

    § 7. Regnskab

    Regnskabsåret følger kalenderåret. Foreningens likvide midler indsættes på bank- eller girokonto. Højeste beløb for kassererens kassebeholdning andrager kr. 5000,-

     

    § 8. Tegningsret

    Foreningen tegnes af formanden og næstformanden i forening.

     

    § 9. Vedtægtsændringer

    Beslutning om vedtægtsændringer kan vedtages på en ordinær generalforsamling, når forslaget er opført på dagsordenen, og 3/4 af bestyrelsen i forvejen har tiltrådt det.

     

    § 9. Foreningens opløsning

    Beslutning om lokalforeningens opløsning kan kun vedtages på en ekstraordinær generalforsamling med dette ene punkt på dagsordenen. ¾ af bestyrelsen skal forinden tiltræde dette. På den ekstraordinære generalforsamling skal mindst ¾ af de stemmeberettigede medlemmer tiltræde opløsningen. I tilfælde af opløsning overføres foreningens midler til Landsforeningen Unge for Ligeværd.  

     

    Ændring af vedtægter vedtaget på generalforsamlingen den 24. mart 2004

     

                                      Til forsiden